Vil du opsige en tjeneste hos os (fx en webhosting-pakke), gør du det direkte fra din Kundeportal - du behøver ikke ringe eller skrive til os, men du er selvfølgelig altid velkommen til det, hvis du har spørgsmål undervejs.
Sådan opsiger du
- Log ind på din Kundeportal.
- Gå til Mine tjenester/produkter og åbn den tjeneste, du vil opsige.
- Find og klik på Anmod om opsigelse (nederst på siden).
- Vælg om opsigelsen skal ske øjeblikkeligt eller ved udløb af den nuværende betalingsperiode (så du kan blive ved med at bruge tjenesten, til den periode du allerede har betalt for, er slut).
- Angiv gerne en kort begrundelse - det hjælper os med at blive bedre - og send anmodningen.
Du modtager en bekræftelse på e-mail, når opsigelsen er behandlet.
Bemærk: Opsigelse af en hosting-pakke sletter ikke automatisk et tilknyttet domænenavn - domænet fortsætter, indtil du selv vælger ikke at forny det, eller flytter det til en anden udbyder. Vil du opsige selve domænet, kan du se sådan opsiger du et .dk-domæne. Har du spørgsmål til opsigelsesvarsel eller de nærmere vilkår for din aftale, kan du se vores handelsbetingelser, eller kontakte os.
Fortrudt, eller har du problemer med at finde knappen? Du er altid velkommen til at oprette en supportsag, så hjælper vi dig videre.