Vigtigt (opdateret 2026): Vi understøtter i dag kun sikre (SSL/TLS) mailforbindelser. Fra og med 15. oktober lukkes der for usikre (ukrypterede) forbindelser på server NS3. Brug ns3.itwebhotel.dk (den server du ligger på) med SSL/TLS, som vist nedenfor.
Serverindstillinger (sikker forbindelse)
| Type | Server | Port | Sikkerhed |
|---|---|---|---|
| Indgående (IMAP) | ns3.itwebhotel.dk | 993 | SSL/TLS |
| Indgående (POP3) | ns3.itwebhotel.dk | 995 | SSL/TLS |
| Udgående (SMTP) | ns3.itwebhotel.dk | 465 | SSL/TLS |
Brugernavn: din fulde mailadresse. Adgangskode: uændret.
Om certifikatet
Bruger du ns3.itwebhotel.dk som server, er der allerede et gyldigt SSL/TLS-certifikat på plads – du skal ikke gøre yderligere.
Vil du hellere bruge din egen mailadresse som server (fx mail.dit-domæne.dk), skal der udstedes et gratis SSL-certifikat til netop det navn via dit Admin Portal (DirectAdmin) – ellers vil din mail-app advare om et certifikat, der ikke matcher. Se hvordan i artiklen SSL-certifikat til mail: brug dit eget domænenavn i vores vidensdatabase.
Sådan opsætter du sikker mail på Android
- Åbn din mail-app (fx Gmail-appen, som også kan bruges til andre mailkonti).
- Tryk på dit profilbillede øverst → Tilføj endnu en konto.
- Vælg Andet (eller "Personlig IMAP" hvis den findes direkte).
- Indtast din fulde mailadresse, og tryk Næste.
- Vælg kontotype: IMAP.
- Indtast din adgangskode.
- Under Indstillinger for indgående server: Server ns3.itwebhotel.dk, port 993, sikkerhedstype SSL/TLS.
- Under Indstillinger for udgående server (SMTP): Server ns3.itwebhotel.dk, port 465 (SSL/TLS), kræver login: ja (samme brugernavn/adgangskode).
- Tryk Næste og bekræft. Appen tjekker forbindelsen – når den er sikker (SSL/TLS), er du færdig.
Bruger du en anden mail-app end Gmail (fx Outlook eller telefonens indbyggede mail-app), er trinene tilsvarende: vælg IMAP-konto, og indtast ns3.itwebhotel.dk med SSL/TLS på samme porte.
Flere vejledninger
Se også vores øvrige opsætningsguides under Mail opsætning, herunder opsætning på iPhone/iPad, Outlook og Apple Mail.
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan du ændrer opsætningen, er du meget velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig igennem det.