Der findes mange forskellige måder at lave en hjemmeside på, og det rigtige valg afhænger mest af, hvad du skal bruge siden til - og hvor meget du selv vil styre. Her er en kort guide, der kan hjælpe dig videre.
Skal du bare have en simpel hjemmeside op at stå hurtigt?
Har du brug for en enkel visitkort-side eller en lille virksomhedsside uden det store indhold, kan en website builder (drag-and-drop) være det hurtigste valg - du er typisk live i løbet af få dage. Til gengæld er du mere låst til den skabelon og de begrænsninger, værktøjet giver, og du har mindre kontrol over søgemaskineoptimering (SEO), efterhånden som siden vokser.
Skal du opbygge indhold over tid (blog, nyheder, søgemaskinetrafik)?
Her er WordPress typisk det bedste valg - og det er også det, vi selv anbefaler og understøtter direkte med 1-klik-installation på vores hosting (se vores WordPress-guide). WordPress giver dig fuld kontrol over sidestruktur, interne links og SEO-plugins (fx Yoast eller RankMath), hvilket betyder markant bedre muligheder for at blive fundet i Google på den lange bane, jo mere indhold du bygger op.
Skal du sælge produkter online?
Det afhænger af hvor stor din webshop skal være:
- Få varer og enkle behov (under ca. 50 varer): En simpel byggeklods-løsning kan sagtens være nok til at komme i gang.
- Flere varer, eller planer om at vokse: WordPress + WooCommerce er et stærkt valg - det kører på vores almindelige hosting, understøtter et ubegrænset antal varer, og giver dig samme SEO-fordele som almindelig WordPress. Alternativt findes dedikerede webshop-platforme (fx Shopify), som er nemme at komme i gang med, men som ikke kører på vores hosting og har et separat, løbende abonnement.
Kort opsummeret
- Hurtig, simpel side: Website builder
- Blog/indhold/synlighed i Google: WordPress
- Lille webshop: Byggeklods-løsning
- Webshop i vækst: WordPress + WooCommerce
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til lige netop dit projekt? Kontakt os endelig via en supportsag og fortæl kort, hvad hjemmesiden skal bruges til - så hjælper vi dig med at vælge rigtigt fra start.
Se også: