Mail til Outlook eller Hotmail kommer retur (S3150) – sådan løser vi det Udskriv

  • DKIM, Outlook, Fejl, Sikkerhed, Hotmail, S3150, Returmail, Driftstatus, Microsoft 365, Mail
  • 0

Får du en returmail, når du sender til en Outlook-, Hotmail-, Live- eller MSN-adresse – eller til et firma, der bruger Microsoft 365? Står der noget i stil med "messages from [IP] weren't sent … part of their network is on our block list (S3150)" eller 550 5.7.1, så er det Microsoft, der har afvist mailen.

Hvorfor sker det?

Microsoft blokerer en gang imellem hele dele af internettet ad gangen – også selvom den enkelte mailserver ikke har gjort noget forkert. Det skyldes altså ikke din opsætning, din adgangskode eller din mail, og du behøver ikke ændre noget.

Det gør vi

For at din mail kommer sikkert frem, sender vi nu mail til Microsoft-adresser via en særskilt, krypteret forbindelse med DKIM-underskrift, så den kommer uden om blokeringen:

  • Det gælder kun mail til Outlook, Hotmail, Live, MSN og Microsoft 365. Mail til alle andre adresser sendes som normalt.
  • Det kræver intet af dig – dine mailindstillinger på telefon og computer er de samme.
  • Vi ruller løsningen ud til alle kunder løbende, og nye kunder kommer automatisk med.

Sådan gør du, hvis du får en returmail

  1. Send mailen igen.
  2. Kommer den stadig retur, så videresend returmailen til support@itwebhotel.dk eller opret en supportsag. Så sætter vi dit domæne på den nye forbindelse med det samme.

Kan jeg se, om der er en fejl lige nu?

Ja. På vores driftstatus kan du døgnet rundt se, om mail og servere kører normalt, og om der er kendte problemer.

Se også


Hjalp dette svar dig?

« Tilbage

Nørdet spørgsmål? Jeg elsker dem! 🤓
Valbsen
Jeres IT-nørd - spørg løs!